Frida voksede op på børnehjem: 'Jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet adopteret', Translated Text[Frida grew up in an orphanage: 'I wish I had never been adopted']

Orignal Text[Artiklen her afslører dele af det nyeste afsnit af 'Sporløs'. Se den nye sæson på DRTV.

At vokse op på et børnehjem uden at ane, hvem ens mor og far er, lyder nok som lidt af et mareridt.

Sådan startede livet for Frida, der i dag er 25 år.

Hun voksede op på et børnehjem i Guatemala, indtil hun blev adopteret til Danmark som seksårig. Heldigvis – det var godt, hun kom væk, ville de fleste nok tænke.

Men ikke Frida. 

At blive revet væk fra de trygge rammer på et børnehjem i Guatamala var ikke det, Frida selv ønskede. Tværtimod.

For selvom adoptionen gav hende et dansk statsborgerskab og et sikkerhedsnet, gav adoptionen hende også en følelse af mistet identitet og rodløshed.

Frida beskriver, hvordan det føltes ensomt og udfordrende at blive revet væk fra børnehjemmet i Guatemala. 

– Jeg synes, livet har været hårdt i Danmark. På børnehjemmet var jeg glad, det var dér, jeg voksede op, det var dér, jeg følte, min familie var. Det var en tryg barndom med kærlighed, hvor jeg havde en masse venner, siger hun og fortsætter:

– Jeg ville ønske, jeg var blevet på børnehjemmet. 

Børnehjemmet i Guatemala kan man kun komme til via en flod i Guatemalas regnskov. Her voksede Frida op, inden hun blev adopteret til Danmark som seksårig. (© DR)

Da hun ankom til Danmark, lærte hun hurtigt dansk og glemte sit spanske. Men hun glemte aldrig børnehjemmet, den trygge base, som hun ikke fandt i sit nye hjemland.

– Siden jeg kom til Danmark, lukkede jeg mig mere inde og begyndte at gå sammen med nogle, der ikke var gode for mig. Jeg havde svært ved at finde mig selv og kunne ikke finde motivationen og troen på, at jeg kunne udrette og opnå noget, siger hun og tilføjer:

– Man er jo blevet valgt fra som adopteret, og som seksårig blev jeg taget væk fra Guatemala og alt det, jeg elskede, så det har helt sikkert gjort noget. Man bliver lidt forsigtig i livet. 

– Jeg har prøvet at passe ind hele mit liv, efter jeg kom til Danmark. Jeg er meget god til at tilpasse mig andre, så jeg falder ind i tapetet for at passe ind og glemmer, hvem jeg selv er. Men det vil jeg ikke længere.  (Foto: © Preben Hjorth, DR)

Et vendepunkt kom, da hun meldte sig til tv-programmet 'Sporløs'. Selvom hun var nervøs for at være på tv, så hun en mulighed for at bearbejde fortiden og genopdage sine rødder.

– Det med kameraet var jeg ikke så meget for, men jeg tænkte, at der ville komme noget ud af det, som ville være godt for mig. Det synes jeg også, der gjorde, fortæller hun.

'Det var en tryg barndom'

Besøget på børnehjemmet i Guatemala blev en meget stor følelsesmæssig oplevelse – endda større, end hun havde forestillet sig. For Frida brød ud i tårer, da hun så sin gamle køjeseng i det fællesrum, hun sov i med alle de andre børn. 

– Jeg ville ønske, jeg var blevet på børnehjemmet. Det var min barndom, og det var en tryg barndom, siger hun igen.

I klippet fra 'Sporløs' er Frida tilbage på børnehjemmet og står foran sin køjeseng:

– Det var bare at komme hjem igen – næsten som at se mine forældre. Den følelse er svær at beskrive og måske umulig for andre at forstå. 

Hun understreger, at hun ved, det gør ondt at høre som dansk adoptivfamilie. Men hun understreger, at den følelse af savn til sit hjemland intet har at gøre med dem og det liv, hendes mor og far har givet hende i Danmark. 

Læs også: Dominique fra Djursland havde intet at gå efter i Sporløs. I dag har hun to mødre

– Det giver mig dårlig samvittighed at sige, men jeg står stadig ved, at jeg ville ønske, jeg var blevet i mit land. Det står jeg meget fast på, siger hun og fortsætter:

– Jeg har aldrig følt mig heldig over, at jeg blev sendt til Danmark. Det er ikke, fordi jeg ikke er taknemmelig for det, jeg har fået, men der ligger så meget i kulturen og sproget. Det er svært at tage det væk fra én, især fordi jeg jo var så gammel – seks år. 

Familiens hårde historie

På turen fandt hun desværre ikke sin biologiske mor og far, men mødte sin onkel og halvbror. Her fik hun mulighed for at høre familiens hårde historie og forstå sin egen identitet bedre.

Her ses Frida ved sin fars gravsted i El Salvador, hvor hun lagde en blomst og fortalte, hvor meget hun savnede ham. – Jeg er meget troende, og min tro hjælper mig med, at jeg kan snakke med min far i Guatemala gennem Gud. Vi så min fars gravsted, og jeg kan vende tilbage dertil nu og finde ro i det. Det er enormt rart. (Foto: © DR)

Frida fandt også ud af, at hun havde to større helsøstre, som i dag bor i Spanien. De kunne fortælle hende om en meget hård barndom. De har bevaret kontakten, og Frida og hendes danske mor har siden besøgt dem i fire dage i Madrid.

- Vi brugte Google Translate til at oversætte, lærte hinanden at kende og fik dybe samtaler, hvor vi kunne spejle os i hinanden. Den tur gik rigtig godt.

Det var rørende, men også barsk for Frida at møde sine to storesøstre, fordi de kunne fortælle om en hård barndom. Siden 'Sporløs' har hun besøgt dem igen: – Det er mega dejligt, at mine søstre er så tæt på. Jeg og min mor har besøgt dem i Madrid en gang, og min mor tog så afsted alene for at aflevere julegaver til dem, fordi jeg ikke kunne få fri fra mit studie, siger Frida, der læser til social- og sundhedshjælper.  (© DR)

Vil tilbage på børnehjemmet 

Efter 'Sporløs' er det, som om der er faldet noget på plads i Frida, som ikke var der før. Noget ro, retning – håb.

Nu ser hendes fremtid pludselig helt anderledes ud. Og den starter allerede i år. 

– Jeg har fundet livsglæden og gejsten igen og har fået det mål, at jeg vil tilbage på børnehjemmet til sommer for at arbejde som frivillig. Det føles bare helt rigtigt, siger Frida og tilføjer. 

– Faktisk kunne jeg godt forestille mig, at jeg kommer til at være meget mere i mit hjemland fremover. Nu skal jeg lære sproget først, og så tror jeg helt sikkert, det er der, jeg vil holde til. Efter 'Sporløs' har jeg fået en følelse af, at det er en drøm, jeg godt kan opnå. 

Translated Text[Growing up in an orphanage without knowing who your mother and father are probably sounds like a bit of a nightmare.

This is how life began for Frida, who is now 25 years old.

She grew up in an orphanage in Guatemala until she was adopted to Denmark at the age of six. Fortunately – it was a good thing she got away, most people would probably think.

But not Frida. Because even though the adoption gave her Danish citizenship and a safety net, the adoption also gave her a feeling of lost identity and rootlessness.

Frida describes how it felt lonely and challenging to be torn away from the orphanage in Guatemala. 

– I think life has been hard in Denmark. I was happy in the orphanage, that's where I grew up, that's where I felt my family was. It was a safe childhood with love, where I had a lot of friends, she says and continues:

– I wish I had stayed at the orphanage. When she arrived in Denmark, she quickly learned Danish and forgot her Spanish. But she never forgot the orphanage, the safe base that she did not find in her new homeland.

– Since I came to Denmark, I closed myself off more and started hanging out with people who weren't good for me. I had a hard time finding myself and couldn't find the motivation and belief that I could accomplish and achieve anything, she says, adding:

– You've been chosen as an adoptee, and at six years old I was taken away from Guatemala and everything I loved, so that's definitely had an impact. You become a little cautious in life. A turning point came when she signed up for the TV show 'Sporløs'. Although she was nervous about being on TV, she saw an opportunity to process the past and rediscover her roots.

– I wasn't that keen on the camera, but I thought something would come out of it that would be good for me. I think it did, she says.

'It was a safe childhood'

The visit to the orphanage in Guatemala was a very emotional experience – even greater than she had imagined. Frida burst into tears when she saw her old bunk bed in the common room where she slept with all the other children. 

– I wish I had stayed at the orphanage. That was my childhood, and it was a safe childhood, she says again.

In the clip from 'Sporløs', Frida is back at the orphanage and standing in front of her bunk bed:– It was just like coming home again – almost like seeing my parents. That feeling is hard to describe and perhaps impossible for others to understand. 

She emphasizes that she knows it hurts to hear as a Danish adoptive family. But she emphasizes that the feeling of longing for her homeland has nothing to do with them and the life her mother and father have given her in Denmark. It makes me feel guilty to say it, but I still stand by the fact that I wish I had stayed in my country. I stand by that very strongly, she says and continues:

– I have never felt lucky that I was sent to Denmark. It is not because I am not grateful for what I have been given, but there is so much in the culture and the language. It is difficult to take that away from you, especially because I was so old – six years old. 

The family's hard history

Unfortunately, she did not find her biological mother and father on the trip, but she met her uncle and half-brother. Here she had the opportunity to hear the family's difficult history and understand her own identity better.Frida also found out that she had two older full sisters who now live in Spain. They could tell her about a very difficult childhood. They have kept in touch, and Frida and her Danish mother have since visited them for four days in Madrid.

- We used Google Translate to translate, got to know each other and had deep conversations where we could reflect on each other. That trip went really well.Want to go back to the orphanage 

After 'Sporløs' it's as if something has fallen into place in Frida that wasn't there before. Some calm, direction – hope.

Now her future suddenly looks completely different. And it starts this year. 

– I have found my joy and enthusiasm for life again and have set a goal to return to the orphanage this summer to work as a volunteer. It just feels right, says Frida and adds. 

– In fact, I could imagine that I will be in my home country a lot more in the future. Now I have to learn the language first, and then I definitely think that's where I want to stay. After 'Traceless' I have a feeling that it's a dream that I can achieve.