Ankestyrelsen og Shejar Chhaya

The Anchor Board and Shejar Chhaya

The TV2 documentary "The Danish Children from India" can give rise to a number of questions about adoption from the orphanage Shejar Chhaya and a study that the National Board of Anke put into effect in 2014. Here you can see our answers.

07/03/2019

Brief about the process

2005 AC Child Support interrupts cooperation with Shejar Chhaya due to lack of development in the quality of work.

2014 Media coverage of problems with adoptions from Shejar Chhaya from 2004 to 2008.

2014 The National Board of Appeal initiates an investigation of Danish adoption cases from the orphanage during the period 2004-2005

Have we done enough in the matter?

Our possibilities as supervisory authority to assess whether there have been irregularities or unethical relations with a Danish organization's former collaborator are limited when the cooperation - as in this case - has ceased several years ago.

We believe that with the survey in 2014, we fulfilled our role as supervisory authority.

We asked AC Child Support to send us all cases about children that AC Child Support had taken from the orphanage from 2004 to 2005.

AC Child Support cut off the collaboration with Shejar Chhaya in 2005, and we therefore asked for more information about the reason for the interruption in 2014.

We asked AC Child Support to contact the orphanage to investigate the possibilities of obtaining documents about the children's release for adoption.

AC Child Support contacted the head of the orphanage by phone with clarifying questions in relation to the children's background papers. AC Child Support also stated that contact with the orphanage had been difficult.

AC Child Support therefore investigated the cases further with the assistance of the lawyer who had been responsible for the processes at Mumbai High Court. We were informed that release documents in India were considered confidential that they belonged to the court that had settled the case and that they were neither available to Indian or other authorities, which is not unusual.

We had no reason to doubt the information.

We did not receive inquiries from families or adopted suspicions that irregularities had occurred in their adoption case.

Based on the review of the cases and the other information, we considered that something had not been done illegally in the cases.

Can the Adopted Help Find More Information?

The intermediary organization (DIA) stands to help the adoptive families who want to search for information on the adopted backgrounds if they have adopted through Forgotten Children, AC Child Support or DanAdopt.

As a rule, the Appeals Board can only assist in guiding the adopted and their families about where in the country of origin they can contact if the adopted or adopted families suspect that irregularities have occurred in the treatment of their case in the country of issue.

Why can the adopted persons be given more information in the cases than the Danish authorities?

In adoption cases, there will always be more information about the adopted in the country of delivery than the recipient country needs and must have handed over in connection with the consideration of the adoption case. It is the issuing country that decides which additional documents can be provided to the adopted person. For example, the authority in the issuing country may weigh the consideration of the biological parents' desire for anonymity higher than the right of the adopted person to know his origin.

The documents that the adopted and their families can get when traveling to the country of origin are the documents of the issuing country, which the National Board of Appeal has not possessed.

If the adopters want to find additional information about their background, they can contact DIA, who can advise them.

Why do we decide in 2014 to investigate the AC Children's Assistance cooperation with the Indian children's home Shejar Chhaya?

In 2014, several media had mentioned that there had been problems at the orphanage Shejar Chhaya in the period 2004 to 2008. We decided to find out what had happened more precisely.

AC Child Support had collaborated with the orphanage. For this reason, we asked AC Child Support to send us all cases on children that AC Child Support had taken from the orphanage from 2004 to 2005, when the cooperation ended.

Why did AC Børnehjälp interrupt the collaboration with the orphanage?

AC Child Support cut off the collaboration in 2005 with Shejar Chhaya. AC Child Support cut off after the information did not co-operate due to suspicion of irregularities in specific cases. The collaboration was terminated because the orphanage would not cooperate to develop the quality of the work; among other things by continuously informing about the cases and getting better documentation, greater transparency and more detailed information about the children's background. AC Child Support had also pointed out that the staff should be trained further and that there should be an improvement in the care of the children. AC Childcare did not experience the requested development and improvement.

In 2014, we are investigating the adoption of 30 children to Denmark from the orphanage in the period 2004-2005 - what came of it?

We considered that something had not happened illegally in the cases and that AC Child Support had not acted contrary to the accreditation conditions they had. We came to this conclusion after a review of AC Children's Help cases from Shejar Chhaya from 2004 to 2005.

We also asked the organization to explore the possibilities of obtaining documents on the children's release for adoption. The documents were not on the cases, but at that time it was not a requirement either. AC Child Support examined the cases in more detail and explained that release documents in India were considered confidential. The documents belonged to the court, which had settled the matter of adoption. The documents were neither available to Indian or other authorities.

Therefore, on the whole, we did not find any reason to do more, nor did we get any inquiries from the parties involved that something was wrong.

Why don't we contact adoptive parents and adopters in 2014?

It is part of the National Board of Appeal's work to review adoption cases. We did this also during the survey in 2014. We collect the cases from the intermediary organization that we supervise; not from the adoptive parents.

Ankestyrelsen is considering in each case whether there are special circumstances that mean that we must inform the persons covered that we are processing their information.

What is the Board of Appeal's role?

The National Board of Appeal must supervise the adoption dissemination to Denmark and that an intermediary adoption organization complies with the Hague Convention on International Adoption and other legislation.

The Supervisory Board's supervision thus applies to the organisation's active collaborations.

If, as part of the audit, we receive information that gives us the opportunity to respond, we may, among other things, refuse to approve a cooperation or approve an existing cooperation again. We can also refuse to allow a specific case of adoption and we can ask the organization or relevant authorities for more information.

When it comes to international adoptions, the National Board of Appeal as central authority may also become aware that irregularities may have occurred in the communication from a previous and now completed cooperation.

There are no international or Danish rules or roadmaps for how authorities should handle such situations, but ISS (International Social Service), however, encourages authorities to assist and support the adopted, adoptive family and the biological family.

If we become aware of these kinds of cases, we will try to get information and assess what we can do. This applies both as a central authority and in our role in overseeing.

If we get an inquiry about irregularities in a specific case from a family or an adopter, we will guide and assist the person in contacting the appropriate authority (s) in the country of origin for more information on their adoption and possible. irregularities.

Have the rules changed?

The National Board of Appeal has limited opportunities in cases where the adoption has been carried out in eg. 1980s or 00s. Here it can be difficult for us to clarify whether there may have been irregularities or unethical conditions in the foreign partner.

It is a very unfortunate situation if children have been wrongly adopted. Therefore, today there are very firm rules and procedures for the international adoption communication to protect the child and guide the biological family.

Adoption communication to Denmark was previously subject to completely different rules than today, and there were not necessarily the same documents in the cases as today. And not the same degree of control either.

In both India and Denmark, major changes have taken place in the adoption mediation. In India, new legislation has been introduced, a centralization of the adoption mediation and more control and supervision of the children's homes.

In Denmark, with the amendment of the Adoption Act on 1 January 2016, a stricter supervision of the adoption dissemination to Denmark was also introduced. It is therefore always the Danish authorities who assess whether an adoption can continue in cases of matching a child from another country.

Today, the Danish intermediary organization and the Danish authorities in cases of matching a child from India receive a copy of the Indian authorities' decision to release the child for adoption.

Last updated 07.03.2019

Danish:

Ankestyrelsen og Shejar Chhaya

TV2 dokumentaren ”De danske børn fra Indien” kan give anledning til en række spørgsmål om adoption fra børnehjemmet Shejar Chhaya og en undersøgelse, som Ankestyrelsen satte i værk i 2014. Her kan du se vores svar.

07.03.2019

Kort om forløbet

2005 AC Børnehjælp afbryder samarbejdet med Shejar Chhaya pga. manglende udvikling i kvaliteten i arbejdet.

2014 Medieomtale af problemer med adoptioner fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2008.

2014 Ankestyrelsen iværksætter undersøgelse af danske adoptionssager fra børnehjemmet i perioden fra 2004-2005

Har vi gjort nok i sagen?

Vores muligheder for som tilsynsmyndighed at vurdere, om der har været uregelmæssigheder eller uetiske forhold hos en dansk organisations tidligere samarbejdspartner er begrænsede, når samarbejdet - som i dette tilfælde - er ophørt for flere år siden.

Vi vurderer, at vi med undersøgelsen i 2014 opfyldte vores rolle som tilsynsmyndighed.

Vi bad AC Børnehjælp om at sende os alle sager om børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005.

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet med Shejar Chhaya i 2005, og vi bad derfor i 2014 om flere oplysninger om baggrunden for afbrydelsen.

Vi bad AC Børnehjælp om at kontakte børnehjemmet for at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption.

AC Børnehjælp kontaktede lederen af børnehjemmet telefonisk med opklarende spørgsmål i forhold til børnenes baggrundspapirer. AC Børnehjælp oplyste også, at kontakten med børnehjemmet havde været vanskelig.

AC Børnehjælp undersøgte derfor sagerne nærmere med bistand fra den advokat, der havde stået for processerne ved Mumbai High Court. Vi fik oplyst, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige, at de tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen, og at de hverken var tilgængelige for indiske eller andre myndigheder, hvilket ikke er usædvanligt.

Vi havde ikke grund til at betvivle oplysningerne.

Vi fik ikke henvendelser fra familier eller adopterede om mistanke om, at der var foregået uregelmæssigheder i deres adoptionssag.

På baggrund af gennemgangen af sagerne og de øvrige oplysninger vurderede vi, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne.

Kan de adopterede få hjælp til at finde flere oplysninger?

Den formidlende organisation (DIA) står for at hjælpe de adoptivfamilier, der ønsker at søge efter oplysninger om de adopteredes baggrund, hvis de har adopteret gennem Glemte Børn, AC Børnehjælp eller DanAdopt.

Ankestyrelsen kan som udgangspunkt alene hjælpe med at vejlede de adopterede og deres familier om, hvor i afgiverlandet de kan rette henvendelse, hvis de adopterede eller adoptivfamilierne har en mistanke om, at der er sket uregelmæssigheder i behandlingen af deres sag i afgiverlandet.

Hvorfor kan de adopterede få udleveret flere oplysninger i sagerne end de danske myndigheder?

I adoptionssager vil der altid være flere oplysninger om de adopterede i afgiverlandet, end modtagerlandet har behov for og skal have udleveret i forbindelse med behandlingen af adoptionssagen. Det er afgiverlandet, der beslutter, hvilke yderligere dokumenter der kan udleveres til den adopterede. Eksempelvis kan myndigheden i afgiverlandet vægte hensynet til de biologiske forældres ønske om anonymitet højere end den adopteredes ret til at kende sit ophav.

De dokumenter, som de adopterede og deres familier kan få, når de rejser til afgiverlandet, er afgiverlandets dokumenter, som Ankestyrelsen ikke har råderet over.

Hvis de adopterede ønsker at finde yderligere oplysninger om deres baggrund, kan de kontakte DIA, som kan rådgive dem.

Hvorfor beslutter vi i 2014 at undersøge AC Børnehjælps samarbejde med det indiske børnehjem Shejar Chhaya?

Flere medier havde i 2014 omtalt, at der havde været problemer på børnehjemmet Shejar Chhaya i perioden 2004 til 2008. Vi besluttede os for at finde ud af, hvad der mere præcist var foregået.

AC Børnehjælp havde samarbejdet med børnehjemmet. Derfor bad vi AC Børnehjælp om at sende os alle sager på børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005, hvor samarbejdet ophørte.

Hvorfor afbrød AC Børnehjælp samarbejdet med børnehjemmet?

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet i 2005 med Shejar Chhaya. AC Børnehjælp afbrød efter det oplyste ikke samarbejdet på grund af mistanke om uregelmæssigheder i konkrete sager. Samarbejdet blev opsagt, fordi børnehjemmet ikke ville samarbejde om at udvikle kvaliteten i arbejdet; blandt andet ved løbende at informere om sagerne og få bedre dokumentation, større gennemskuelighed og uddybende informationer om børnenes baggrund. AC Børnehjælp havde også påpeget, at personalet skulle videreuddannes, og at der skulle ske en bedring i plejen af børnene. AC Børnehjælp oplevede ikke den efterspurgte udvikling og forbedring.

Vi undersøger i 2014 adoptionen af 30 børn til Danmark fra børnehjemmet i perioden 2004-2005 – hvad kom der ud af det?

Vi vurderede, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne, og at AC Børnehjælp ikke havde handlet i strid med de akkrediteringsvilkår, de havde. Den konklusion kom vi frem til efter en gennemgang af AC Børnehjælps sager fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2005.

Vi bad også organisationen om at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption. De dokumenter lå ikke på sagerne, men det var på det tidspunkt heller ikke et krav. AC Børnehjælp undersøgte sagerne nærmere og gjorde rede for, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige. Dokumenterne tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen om adoption. Dokumenterne var hverken tilgængelige for indiske eller andre myndigheder.

Derfor fandt vi samlet set ikke grund til at gøre mere, og vi fik heller ingen henvendelser fra involverede parter om, at der var foregået noget forkert.

Hvorfor kontakter vi ikke adoptivforældre og adoptanter i 2014?

Det er en del af Ankestyrelsens arbejde at gennemgå adoptionssager. Det gjorde vi også ved undersøgelsen i 2014. Vi indhenter sagerne fra den formidlende organisation, som vi fører tilsyn med; ikke fra adoptivforældrene.

Ankestyrelsen overvejer i hver eneste sag, om der er særlige forhold der gør, at vi skal orientere de omfattede personer om, at vi behandler deres oplysninger.

Hvad er Ankestyrelsens rolle?

Ankestyrelsen skal føre tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark og med, at en formidlende adoptionsorganisation overholder Haagerkonventionen om international adoption og anden lovgivning.

Ankestyrelsens tilsyn gælder altså organisationens aktive samarbejder.

Hvis vi som led i tilsynet får oplysninger, der giver anledning til, at vi reagerer, kan vi blandt andet afslå at godkende et samarbejde eller godkende et eksisterende samarbejde igen. Vi kan også afslå at lade en konkret sag om adoption fortsætte, og vi kan bede organisationen eller relevante myndigheder om flere oplysninger.

Når det gælder internationale adoptioner, kan Ankestyrelsen som centralmyndighed også blive opmærksom på, at der kan være foregået uregelmæssigheder ved formidlingen fra et tidligere og nu afsluttet samarbejde.

Der er ikke internationale eller danske regler eller køreplaner for, hvordan myndigheder skal håndtere den slags situationer, men ISS (International Social Service) opfordrer dog myndigheder til at bistå og støtte den adopterede, adoptivfamilien og den biologiske familie.

Hvis vi bliver opmærksomme på den slags sager, vil vi forsøge at få oplysninger og vurdere, hvad vi kan gøre. Det gælder både som centralmyndighed og i vores rolle med at føre tilsyn.

Hvis vi får en henvendelse om uregelmæssigheder i en konkret sag fra en familie eller en adopteret, vil vi vejlede og hjælpe den pågældende med at få kontakt til den eller de relevante myndigheder i afgiverlandet for at få flere oplysninger om deres adoption og eventuelle. uregelmæssigheder.

Har reglerne ændret sig?

Ankestyrelsen har begrænsede muligheder i sager, hvor adoptionen er gennemført i f.eks. 1980’erne eller 00’erne. Her kan det være svært for os at afklare, om der kan have været uregelmæssigheder eller uetiske forhold ved den udenlandske samarbejdspart.

Det er en meget ulykkelig situation, hvis børn er blevet bortadopteret på urigtigt grundlag. Derfor er der i dag meget faste regler og procedurer for den internationale adoptionsformidling for at beskytte barnet og vejlede den biologiske familie.

Adoptionsformidlingen til Danmark var tidligere underlagt helt andre regler end i dag, og der var ikke nødvendigvis de samme dokumenter i sagerne, som i dag. Og heller ikke den samme grad af kontrol.

I både Indien og i Danmark er der i dag sket store ændringer i adoptionsformidlingen. I Indien er der indført ny lovgivning, en centralisering af adoptionsformidlingen og mere kontrol og tilsyn med børnehjemmene.

I Danmark blev der med ændringen af adoptionsloven den 1. januar 2016 også indført et skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark. Det er derfor i dag altid de danske myndigheder, der vurderer, om en adoption kan fortsætte i sager om matchning af et barn fra et andet land.

I dag modtager den danske formidlende organisation og de danske myndigheder i sager om matchning af et barn fra Indien kopi af de indiske myndigheders afgørelse om frigivelse af barnet til adoption.

Sidst opdateret 07.03.2019

9