Caroline blev født i Bangladesh: Måske ønskede mine forældre slet ikke at bortadoptere mig
Caroline was born in Bangladesh: Maybe my parents didn't want to adopt me at all
Caroline Amena Lauritsen
· Trained lawyer, lives in Odense and is 45 years old. Born in Bangladesh in 1973, but came to Denmark in 1975 through the adoptive agency Terre Des Hommes, who in 1999 stopped communicating adoptions. In her adoption papers, she says she is a founding child, but in the autumn of last year she was presented with new information that may indicate that her biological parents may have been deprived of her.
Caroline Amena Lauritsen, according to her adoption paper, is a founding child, but has recently found signs that she may have been adopted to the will of her parents. The case is the latest in a number of adoptions that have proved not to be after the book. The issues raise major existential issues among the adult adoptive children
A state of shock, but also curiosity. This is how Caroline Amena Lauritsen describes the feeling she got in the body when she found out in the autumn of 2017 that she might not, as hitherto, be a so-called heat child - a child whose biological parents are unknown - but can instead be included in an illegal adoption.
Born in Bangladesh in 1973, she quickly arrived in an orphanage in the capital, Dhaka. In 1975 she came to Denmark in an adoptive family. The adoption papers state that she is orphaned. Not a word about biological parents. Only a brief description of how she is a found child. But a study by the Dutch organization Shapla Community shows that the adoption organization Terre Des Hommes, who in the 1970s was responsible for a number of international adoptions in both the Netherlands and Denmark, has allegedly had connections to a childcare shop where many parents have been deprived of their rights children.
"It has been the case that the parents have been promised that the children have been able to spend a time at one of the two orphanages in Dhaka that have been adopted from. But once they have come to pick up the kids, they are suddenly adopted. The parents were threatened to keep silent, we have been told, "she says.
"I always thought that my biological parents had died or that they had voluntarily given me for adoption. I've been twice in Bangladesh now, but none of the times have I searched for my roots. I didn't think there was anything to come by. "
She got to know the new information for a conference at the Adoption Policy Forum. Here, a number of adopted from Bangladesh were invited on the basis of the study.
Subsequently, participants were invited to submit DNA information to an American DNA bank so that they could search for relatives. So far, Caroline Amena Lauritsen has found three cousins ??and cousins ??in fifth limb, family members she did not know existed.
“I have had a good upbringing in Denmark with good parents. But now the curiosity is there of course: Would my biological parents not even give me away? And maybe I have siblings in Denmark or other countries. ”
“I grew up as a single child, and many of us are adopted children. But I always wanted to have siblings. ”
Caroline Amena Lauritsen's story is not unique. In Denmark there is a long story for shady adoptions. In the 1950s and 1960s, up to 3000 children from, for example, West German orphanages came to Denmark and were placed in adoptive families under illegal circumstances. It has been described in the book "Children's Import".
Other cases include extensive illegal adoption traffic of Romanian children in the 1990s and a few years ago the much-discussed case of two Ethiopian children who were adopted to Denmark, and where the organization DanAdopt's local collaborator was subsequently accused of having deceived the biological parents to hand over the girls for adoption. Today, there is only one organization, Danish International Adoption, which conveys foreign adoptions to Danish families.
Kristeligt Dagblad has previously described how it challenges and creates existential dilemmas among the adoptive children when they are presented with new information in their case late in life, such as, for example, that their adoption papers do not correspond to reality or that their biological parents have sold or left them to others because of impotence or illness. Identity problems in particular: Who am I and where do I actually come from?
Ethiopia will protect its children with a ban on adoption
The existential questions have also given rise to considerations by Caroline Amena Lauritsen. She describes it as a "loss" not having got the true interpretation of how she ended up being adopted before so many years after.
"If I had, I think I had, together with my adoptive parents, sought to make contact with my biological family. Now I am 45 years old, and it is not certain my biological parents live longer. It may also be that they are very old and weakened. After all, it is different to be old in Bangladesh than in Denmark. ”
She now encourages other Danish adoptive children from Bangladesh to submit their data.
"There are not so many who have done it yet. But it does increase the likelihood of getting a match. I hope it spreads like rings in the water. ''
Danish:
Caroline blev født i Bangladesh: Måske ønskede mine forældre slet ikke at bortadoptere mig
Børnehjemmet i Bangladesh’ hovedstad Dhaka cirka 1975. Caroline Amena Lauritsen står i blåt tøj forrest til højre. – Foto: Privatfoto
Børnehjemmet i Bangladesh’ hovedstad Dhaka cirka 1975. Caroline Amena Lauritsen står i blåt tøj forrest til højre. – Foto: Privatfoto8. juni 2018, kl. 0:00
Af Frederik Fogde
Annonce
Caroline Amena Lauritsen
· Uddannet jurist, bor i Odense og er 45 år. Er født i Bangladesh i 1973, men kom til Danmark i 1975 igennem adoptivbureauet Terre Des Hommes, der i 1999 stoppede med at formidle adoptioner. I hendes adoptionspapirer står, at hun er hittebarn, men hun blev i efteråret sidste år præsenteret for nye oplysninger, der kan tyde på, at hendes biologiske forældre kan være blevet franarret hende.
Fold ud
Lyt til artiklen(5 minutter)Afspil/pause
Caroline Amena Lauritsen er ifølge sit adoptionspapir hittebarn, men har for nylig fundet tegn på, at hun kan være blevet bortadopteret mod sine forældres vilje. Sagen er den seneste i en række adoptioner, som har vist sig ikke at være efter bogen. Sagerne rejser store eksistentielle spørgsmål hos de voksne adoptivbørn
En tilstand af chok, men også nysgerrighed. Sådan beskriver Caroline Amena Lauritsen den følelse, hun fik i kroppen, da hun i efteråret 2017 fandt ud af, at hun måske ikke som hidtil antaget er et såkaldt hittebarn – et barn, hvis biologiske forældre er ukendte – men i stedet kan være indgået i en illegal adoption.
Hun er født i Bangladesh i 1973 og kom hurtigt på et børnehjem i hovedstaden, Dhaka. I 1975 kom hun til Danmark i en adoptivfamilie. På adoptionspapirerne står, at hun er forældreløs. Ikke et ord om biologiske forældre. Kun en kort beskrivelse af, at hun er et hittebarn. Men en undersøgelse foretaget af den hollandske organisation Shapla Community viser, at adoptionsorganisationen Terre Des Hommes, som i 1970’erne stod for en række internationale adoptioner i både Holland og Danmark, angiveligt har haft forbindelser til en børnehandlerring, hvor mange forældre er blevet franarret deres børn.
”Det er foregået sådan, at forældrene er blevet lovet, at børnene har kunnet være en periode på et af de to børnehjem i Dhaka, der er blevet adopteret fra. Men når de er kommet for at hente børnene igen, er de pludselig bortadopteret. Forældrene blev truet til at tie, har vi fået at vide,” fortæller hun.
”Jeg har altid troet, at mine biologiske forældre var døde, eller at de frivilligt havde afgivet mig til adoption. Jeg har været to gange i Bangladesh nu, men ingen af gangene har jeg søgt mine rødder. Jeg har jo ikke troet, der var noget at komme efter.”
Læs også
Adoptivforældre skal rumme deres børns drømme om den biologiske familie
Hun fik kendskab til de nye oplysninger til en konference hos Adoptionspolitisk Forum. Her var en række adopterede fra Bangladesh inviteret på baggrund af undersøgelsen.
Efterfølgende er deltagerne blevet opfordret til at indlevere dna-oplysninger til en amerikansk dna-bank, så der på den måde kunne søges efter slægtninge. Indtil videre har Caroline Amena Lauritsen fundet tre kusiner og fætre i femte led, familiemedlemmer, hun ikke anede eksisterede.
”Jeg har haft en god opvækst i Danmark med gode forældre. Men nu er nysgerrigheden der selvfølgelig: Ville mine biologiske forældre slet ikke have givet mig væk? Og måske har jeg søskende i Danmark eller andre lande.”
”Jeg er vokset op som enebarn, og det er mange af os adoptivbørn. Men jeg har altid ønsket at have søskende.”
Caroline Amena Lauritsens historie er ikke enestående. I Danmark er der en lang historie for lyssky adoptioner. I 1950’erne og 1960’erne kom op mod 3000 børn fra eksempelvis vesttyske børnehjem til Danmark og blev placeret i adoptivfamilier under illegale omstændigheder. Det er blevet beskrevet i bogen ”Børneimporten”.
Caroline Amena Lauritsens historie er ikke enestående. I Danmark er der en lang historie for lyssky adoptioner. Foto: Privatfoto
Caroline Amena Lauritsens historie er ikke enestående. I Danmark er der en lang historie for lyssky adoptioner. Foto: Privatfoto
Andre sager tæller en omfattende illegal adoptionstrafik af rumænske børn i 1990’erne og for få år siden den meget omtalte sag omkring to etiopiske børn, som blev adopteret til Danmark, og hvor organisationen DanAdopts lokale samarbejdspartner efterfølgende blev beskyldt for at have narret de biologiske forældre til at udlevere pigerne til adoption. I dag er der kun én organisation, Danish International Adoption, der formidler udenlandske adoptioner til danske familier.
Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan det udfordrer og skaber eksistentielle dilemmaer hos adoptivbørnene, når de sent i livet bliver præsenteret for nye oplysninger i deres sag, som eksempelvis at deres adoptions-papirer ikke stemmer overens med virkeligheden, eller at deres biologiske forældre har solgt eller overladt dem til andre på grund af afmagt eller sygdom. Især identitsmæssige problemer: Hvem er jeg, og hvor kommer jeg egentlig fra?
Læs også
Etiopien vil beskytte sine børn med adoptionsforbud
De eksistenitielle spørgsmål har også givet anledning til overvejelser hos Caroline Amena Lauritsen. Hun beskriver det som et ”tab” ikke at have fået den sande udlægning af, hvordan hun endte med at blive adopteret før så mange år efter.
”Havde jeg haft det, tror jeg, jeg i fællesskab med mine adoptivforældre havde søgt efter at få kontakt med min biologiske familie. Nu er jeg 45 år, og det er ikke sikkert, mine biologiske forældre lever længere. Det kan også være, de er meget gamle og svækkede. Det er trods alt anderledes at være gammel i Bangladesh end i Danmark.”
Hun opfordrer nu andre danske adoptivbørn fra Bangladesh til at indlevere deres data.
”Der er ikke så mange, der har gjort det endnu. Men det øger jo sandsynligheden for at få et match. Jeg håber, det spreder sig som ringe i vandet.”